Afslapning og mentaltræning​

Afslapning og mentaltræning er en enkel og effektiv måde at håndtere sit liv på. Metoden er et værktøj til at fungere bedre og have det bedre. Målet med træningen, er at komme helt til stede i sit liv, her og nu. At blive opmærksom på kroppen, på følelser og tanker, således at man bliver i stand til at ”kontrollere” hvordan stressorer påvirker én, i stedet for at reagere automatisk og ubevidst. Målet er, at blive i stand til at skabe balance i livet - balance mellem arbejdsliv, familieliv og fritidsliv.

Afslapning

Når du har lært at anvende afslapning regelmæssigt, får du en fribillet til et mere effektivt, meningsfuldt og nydelsesfyldt liv. En af afslapningens fornemmeste formål er, at give plads til at alle kroppens processer balanceres og normaliseres. At være afspændt er ikke det samme som at være afslappet. Det kræver en vis spænding for musklerne, at kunne arbejde økonomisk - det vil sige med den kraft som behøves, men du skal kunne slappe helt af, for at finde den afspændte tilstand. Afslapning er en tilstand, som du selv kan bringe dig i. Den er en bevidsthedstilstand som adskiller sig fra den normale vågne tilstand og som også er forskellig fra søvn. Denne tilstand kombinerer forskellige sider af søvn og vågen tilstand på en værdifuld måde. Det føles som om tiden står stille og ofte skærpes vores bevidsthed. I denne tilstand får du en større kontakt med din mentale formåen f.eks. når det gælder koncentration, kreativitet og kontakt til din krop.

Mentaltræning

Mentaltræning kan bruges i alle livets områder, som når du vil forbedre dit selvværd, øge din kreativitet og intuition, øge din koncentration og tage vare på og udvikle dine talenter.

Du kan påvirke dine præstationer og din sundhed ved tankens kraft.

Mental træning er en enkel teknik, gennem hvilken du kan ændre dine tanker om dig selv og din formåen. Det er en systematisk og disciplineret måde at tage vare på medfødte muligheder.

Ved hjælp af mentaltræning kan du påvirke ydre og indre stress.

Læs mere i

  • Roberto Assagioli, Psykosyntese – en samling af grundlæggende skrifter, levende visdom 2005.
  • Anne Cecillia Pullar, Från tanke till handling, avslapning och mental träning I helhetsperspektiv, Neptunus Förlag 2001

Personlig planlægning

Personlig planlægning er en metode, der hjælper dig til at slippe urets tyranni og i stedet bruge dit indre kompas. Gennem reflektion og personlig indsigt opnår du en afklaring, der gør det tydeligere og tydeligere hvilke værdier og hvilke mål i livet der er de vigtige. Livets "Ja" bliver klart og det bliver derfor enklere og tydeligere hvornår og til hvad du skal sige "Nej".​

     Kirsten Møldrup - Hvirvilsvej 16, Bisserup - DK 4243 Rude - Telf. 30350246